fbpx
Øyvind Holm

Øyvind – bestyrelsesmedlem med et stort hjerte

Øyvind er endnu en af Hedemarkens ildsjæle. Han arbejder ihærdigt i afdelingsbestyrelsen, og bidrager blandt andet til vores hjemmeside med smukke billedserier af Hedemarken. Det vil Lone og Laura, Hedemarkens boligsociale medarbejdere, gerne takke ham for, med denne smukke plantedekoration fra VOKS – planter med omtanke. Vi har taget en lille snak med Øyvind om, hvorfor han er så glad for at bo i Hedemarken og at være en del af det frivillige arbejde, der er med til at skabe liv og sammenhold i vores “lille” boligområde.

"Jeg flyttede til Hedemarken og Albertslund for 20 år siden og har aldrig fortrudt det. Fordi man er tæt på alt."

Vil du fortælle lidt om dig selv – hvor bor du henne i Hedemarken, hobbyer, hvad kan du godt lide at lave?

Jeg hedder Øyvind efter den norske bog: 
“Øyvind og bukken” (Skal ikke misforstås).
Jeg er 47 år gammel og bor på Hedemarksvej, hvor jeg har boet, med min lille familie, siden 2003.
Jeg arbejder som kok, men overvejer karriere skifte. Jeg er blandt andet frivillig Natteravn og Rødekorsmedarbejder, samt sidder i AKB Hedemarkens bestyrelse og en del udvalg i Hedemarken. Jeg er uddannet skuespiller og operasanger og har optrådt på teatre over hele landet og i TV og film. Jeg laver stadig film og reklamer ind i mellem.
 

Hvorfor har du valgt at sidde i bestyrelsen?

Jeg sad første gang i bestyrelsen i 2002, hvor jeg blev nød til at stoppe på grund af mit daværende arbejde. I 2019 blev jeg så opfordret til at stille op igen til bestyrelsen og der er jeg så i nu.
 

Hvor længe har du boet i Hedemarken, og hvad kan du godt lide, ved at bo her?

Jeg flyttede til Hedemarken og Albertslund i efteråret 2000, for 20 år siden og har aldrig fortrudt det. Fordi man er tæt på alt.

Jeg er født på en privat fødeklinik ved Nørrebros Runddel i 1973 og er opvokset i AKB Bispebjerg og AKB Charlotte Munksvej København NV.

Hvad er dine “mærkesager” / kerneinteresser i AB?

Jeg brænder for et Hedemarken, der ikke skal komme på Ghetto listen igen, men udvikles til et boligområde, der skal beholde sin sociale profil og ikke opkøbes af amerikanske fidusmager som Goldman Sachs, så huslejen pludselig, springer i  luften og folk må sættes på gaden.
 
Jeg har boet i kvarterer på Østerbro med  snobbede naboer og det er ikke min kop te, med  mit politiske sociale røde hjerte.
 
Jeg vil arbejde for et Hedemarken, der kan   udvikles, så vi bliver fremtidssikret med grønne tiltag og hvor politikerne kan se. At her kan man sagtens bo fredeligt og socialt sammen, uanset baggrund og oprindelse. Min familie er spredt ud over hele verden. Blandt andet: Filippinerne. Tyrkiet. USA. Sverige osv.

Hvad er det fedeste du har været med til, som en del af bestyrelsen?

Det hele, hvis man har interesse for andre end sig selv og lange lange møder.

Jeg brugte alene over hundred timer, de første 8 måneder, med frivillige bestyrelses og udvalgsmøder.

 
 

Lone Kaas & Laura von der Maase, boligasociale medarbejdere i Hedemarken

Boligsocial medarbejder i Hedemarken og hjemmesideadministrator.