fbpx

DIF fodboldskole for piger i Hedemarken

DBU’s Get2 Fodboldskole for piger - 5 dage med fodbold, sved på panden og smil på læben

DBU’s Get2 Fodboldskole for piger kommer til Albertslund i uge 29 og du har nu chancen for at komme på fodboldskolen i din sommerferie!

Arrangementet er et samarbejde mellem DBU, Get2Sport Albertslund, Hedemarken og AIF fodbold.

Fodboldskolen afholdes fra mandag d.13. juli til og med fredag d. 17. juli. I de 5 dage har du mulighed for at få uforglemmelige fodboldoplevelser med andre piger og blive en bedre spiller. På DBU’s Get2 Fodboldskole får du mere end 20 varierende træningspas med sjove og udfordrende øvelser af kompetente trænere. De nye faser i myndighedernes genåbningsplan gør det muligt at afvikle fodboldskolerne under særlige corona-regler.

På DBU’s Get2 Fodboldskole er der plads til  piger fra årgang 2014 – 2007; nybegyndere og øvede fodboldspillere.

Praktisk info

Alder:  Piger i årgang 2014 – 2007.

Dato og tid: 13. juli – 17. juli. Hver dag fra kl. 11.00 – 15.00.

Sted: Græsareal ved Hedemarken, Nyvej 23, 2620 Albertslund

Deltagere på DBU’s Get2 Fodboldskole får:

  • 5 dage med fodbold, motion og nye venner
  • En tøjpakke fra Hummel
  • En drikkedunk
  • En fodbold
  • Et diplom

 Prisen for DBU’s Get2 Fodboldskole er: 100 kr. pr. person.

Tilmelding

Tilmelding til DBU’s Get2 Fodboldskole sker ved at udfylde tilmeldingsblanketten og aflevere den til Get2Sport koordinatoren, Laila Holme eller boligsocial medarbejder i Hedemarken, Laura von der Maase. Ved aflevering betales 100 kr. enten kontant eller via Mobile Pay på nummeret: 23 82 06 21.

Senest tilmelding er d. 15/6.

 OBS: Da der er begrænsede pladser, så er først-til-mølle princippet gældende.  

Tilmeldingsblanketten kan downloades og printes her:

Get2fodboldskole tilmelding

Boligsocial medarbejder i Hedemarken og hjemmesideadministrator.

2 Comments

  • Jens Dahmani

    Kære Laura
    Vi vil gerne tilmelde vores datter.
    Kan du vende tilbage til mig med besked om mulighed.

    Gode hilsner
    Jens Dahmani