fbpx
Julekalender 2020 - 14. dec.

D. 14. december: Gülizar

Så blev det mandag. For nogle er det en mørk og trist dag på ugen – derfor vil vi i dag dreje spotlightet hen på en af Hedemarkens sande ildsjæle, der for mange beboere kaster lys i mørket: Gülizar.

Måske kender du hende fra bagehytten, måske fra et af de utallige arrangementer hun har været med til at arrangere og måske kender du hende simpelthen fra Hedemarkens Bibliotek og Medborgercenter, hvor hun har været trofast inventar i mange, mange år. Som så mange gange før mødte Laura Gül over en kop kaffe og en snak – denne gang om Gül og hendes arbejde her i Hedemarken.

Jeg er Gül. Jeg arbejder her på biblioteket og det har jeg gjort i 12 år. Og så bor jeg selv her i Hedemarken.
Hedemarken er det bedste sted jeg kender, og det er fordi jeg er født og opvokset her. Og jeg synes at der bliver gjort meget for beboerne. Det er en meget rig boligafdeling og det er virkelig billigt at bo her. Der er så mange tilbud og muligheder for både børn og voksne. For eksempel Bagehytten og Markhuset, som begge dele danner ramme for nogle vigtige fællesskaber. Jeg har været med til mange ting og samarbejdet meget med AKB og Lone Kaas fra ABC. Jeg har f.eks. været med til at etablere Byhaven, Hønselauget, bagehytten og Markhuset. Det har været rigtigt spændende at være med til.

Jeg håber virkelig at 2021 bliver meget, meget bedre mht. Covid-19 selvfølgelig. Men nu lukker biblioteket jo, og så bliver Hedemarken fattigere. Det er så synd for alle der kommer her. Lektiehjælpen forsvinder også. Dansk og Matematik for voksne er forsvundet. Krea værksted for børn er væk. Jeg ved ikke hvad der så sker. Jeg håber inderligt, at der kommer noget lignende, så alle bibliotekets forskellige brugere stadig har et sted at komme.

Gülizar