fbpx
Julekalender 2020 - 16. dec.

D. 16. december: Gitte, Ungevejleder

Her i Hedemarken er vi så heldige, at vi hver 14. dag får besøg af Gitte. Gitte er ungevejleder i Albertslund Kommune, men når hun kommer i Hedemarken, er der ingen krav til de unge, der kommer til hende. Hun vil bare gerne hjælpe dem med at finde studiejobs. Du kan finde Gitte og Lam, som er Gittes makker i den åbne rådgivning, om onsdagen i ulige uger på kontoret på Nyvej 17 kl. 15-17.

Jeg er uddannelsesvejleder i den kommunale ungeindsats, KUI. Jeg arbejder hver 14. dag i Hedemarken med Åben Rådgivning (Har du brug for en snak?), hvor Lam og jeg mødes med unge omkring jobsøgning og en snak om hvordan det går.

Det er enormt vigtigt at vi kommer ud i Hedemarken, for når de unge møder en uddannelsesvejleder på skolen, så er der jo alle mulige programmer de unge skal passe ind i. Når de kommer til mig i Hedemarken på Nyvej 17, er det meget mere uformelt. Jeg skal ikke noget med dem, de kommer jo frivilligt. Og så kan vi snakke om alle mulige andre ting også. De unge bestemmer selv om de vil komme og det gør, at de vil det lidt mere, når de så kommer.

Jeg håber at vi i næste år har succes med at finde jobs til de unge. Og at det lokale erhverv stiller sig til rådighed for de unge og os, og hjælper dem med at få jobs. For det er jo til gavn for både virksomhederne, de unge og samfundet.

Jeg håber også at det gode samarbejde med ABC og AKB Hedemarken bliver ved med at være så godt som det er nu, så vi kan blive ved med at hjælpe de unge i Hedemarken. For det er nogle dejlige unge, der er villige til at arbejde hårdt. og de fortjerner det bedste.

Gitte, Ungevejleder