D. 3. december: Kun For Piger

Julekalender 2020 - 3. dec

Så blev det torsdag d. 3. december. I dag har Laura talt med Camilla, én af personerne bag “Kun for piger” – en pigeklub, som på trods af corona  har dannet rammerne for nogle enormt hyggelige aftener med en gruppe piger fra Hedemarken.

Jeg er Camilla, og jeg bor her i Hedemarken med min mand og to børn. Jeg har siddet i afdelingsbestyrelsen i mange år, men nu vil jeg måske gerne arbejde lidt mere med det boligsociale her i Hedemarken. Sammen med Laura og Lone. Kun for Piger var et projekt, hvor vi forsøgte at få et fællesskab op at stå med nogle unge piger her i Hedemarken. Vi hyggede os og snakkede, og vi skulle have været ude og opleve en masse ting. Kulturelle ting og aktive ting og have lært hinanden rigtigt godt at kende, men det blev jo desværre ikke til så meget.

Jeg synes, at det er vigtigt at alle har et sted, hvor de kan føle sig trygge og hvor de kan finde nogen at snakke med, uanset hvem man er. Det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne få det op at køre igen i 2021. Måske på samme måde, måske som noget helt nyt. Jeg tror, at der mangler et sted for piger i 13-15 års alderen i Hedemarken, hvor de kan snakke med andre voksne end lige deres lærere og forældre. Og et trygt sted, hvor de kan mødes og hygge sig på deres egne præmisser.

Jeg håber, at der bliver mere plads i 2021, til at vi kan se hinanden lidt mere. Det har været enormt trist, at så mange ting har været lukket ned og er blevet aflyst i år. Det håber jeg bliver bedre til næste år.

Camilla, Kun For Piger