Bagehytten

Bagehytten

Hedemarkens Bagehytte er en lille norsk træhytte, der ligger midt i Hedemarken ved de store legepladser. Bagehytten er hyggelig og lun – især når der er ild i brændeovnen. Bagehytten kan derfor bruges året rundt.

Hedemarkens Bagehytte har eksisteret siden 2016. Idéen opstod blandt en gruppe beboere, som manglede et sted til at bage Gözleme, et traditionelt tyrkisk fladbrød. I andre boligområder, hvor der er store altaner, er det tradition at bage brødene der, men det er jo ikke muligt i Hedemarken, så kvinderne sad ofte udendørs og bagte Gözleme. Det var ikke særlig ideelt, da, det danske sommervejr jo ofte byder på vind og regn og om vinteren var det simpelthen umuligt! Derfor henvendte de sig til afdelingen og året efter fik Hedemarken sin egen Bagehytte. 

Bagehytten er specialindrettet til at bage tyrkiske fladbrød, men kan også sagtens bruges til at varme pandekager mv. Der kan sidde 14 personer i hytten, da der er bænke hele vejen rundt. 

 Det er gratis at bruge Bagehytten, men du skal dog selv medbringe briketter og gøre rent efter brug. Der opfordres fra bagehyttens bestyrelse at man udelukkende benytter briketter, da det giver mindre aske. Der må under ingen omstændigheder bruges træ der har været malet mv.

Bagehytten har eksisteret som et tilbud siden 2016, men i 2022 blev Bagehytten en forening drevet af frivillige, da der blev afholdt stiftende generalforsamling den 12. maj 2022. 

Kontakt

Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Forkvinde Hatice Özbayir på telefon 50 41 73 99

Booking

Bagehytten kan anvendes efter booking aftale. Bagehytten bookes ved, at man henvender sig til: Lone på Nyvej 19, lonka@kab-bolig.dk eller via telefon på 60 66 00 60

Lone kan træffes alle hverdage på telefon, og på kontoret, Nyvej 19. Skal du bruge Bagehytten i en weekend, skal du hente nøgle hos Lone senest torsdagen inden eller efter aftale. Efter brug af hytten sender du billeder af den rengjorte hytte til Bagehyttens forkvinde Hatice Özbayir og afleverer nøglen i postkassen ved Nyvej 19. Hvis rengøringen ikke er tilfredsstillende bliver du kontaktet af Hatice.

 Læs her før du låner bagehytten:  Husorden Bagehytten

  •  

  •  

  •  

 

Den hyggeligste bagehytte ligger midt i boligområdet nær ved legepladserne.

Der bages på livet løs i Hedemarkens bagehytte. Oftest sidder bagerne på gulvet, men der er også borde og bænke, så man kan komme op fra gulvet. Til venste ses Hatice som er forkvinde for Foreningen Bagehytten.

Dejen rulles ud på lave borde og med tynde træpinde specielt fremstillet til formålet.