Boligsociale tilbud

Få hjælp til job og uddannelse

Netværket
- et tilbud til voksne

Netværket er et tilbud til dig, der gerne vil have inspiration eller hjælp i din jobsøgning. Dit forløb bliver tilpasset dig og dine behov, og foregår i uformelle og inspirerende rammer.

Du får:

  • Inspirerende omgivelser
  • Computer og printer stillet til rådighed
  • Inspiration til ansøgning og CV
  • Hjælp til at skrive ansøgning og CV
  • Trænet din jobsamtale
  • Taget billeder til din ansøgning

For at deltage, skal du:

  • Til introsamtale med Lone
  • Brænde for at få et job
  • Komme  2 x ugentligt
  • Være aktivt jobsøgende

Boligsocial koordinator, Lone Kaas, står klar til at understøtte din jobsøgning. Har du lyst og behov for det, kan du også få et individuelt coachingforløb.

Hvem kan deltage?

Tilbuddet gælder fortrinsvist beboere fra Hedemarken, Blokland, Kanalens kvt. eller Bæk-fos-dam, Kilde- og Kærgården.

Bor du andre steder i Albertslund, er du også meget velkommen til at deltage i forløbet.

Hvor?

Netværket foregår i Hedehuset på Nyvej 23, 2620 Albertslund.

Kommer du i bil, kan du parkere foran svømmehallen.

Hvornår?

Du aftaler individuelle tider med Lone 2 x ugentligt á 1,5 time af gangen.

Du aftaler individuelle tider med Lone 2 x ugentligt á 1,5 time af gangen.

Hvem står bag?

Lone

60 66 00 66 / lka@bo-vest.dk

Har du brug for en snak?
- et tilbud til unge

Har du brug for en snak er et eksklusivt tilbud til unge der har brug for personlig vejledning i forbindelse med uddannelse og fritidsjobs. Vi er fire medarbejdere, med hver vores ekspertise, der sidder klar til at hjælpe hver torsdag eftermiddag. Vi er der også for alle unge, der “bare” har brug for en snak om alt mellem himmel og jord. Og så har vi småkager!

Hvor og hvornår?

Vejledningen foregår i Hedehuset, Nyvej 23, 2620 Albertslund.

Vi sidder klar hver torsdag mellem kl. 15-17.

Du kan med fordel aftale en tid på forhånd, ved at kontakte én af os (se kontaktinfo nedenfor). Men man er også meget velkommen til at komme forbi uden en aftale. Du må også gerne tage dine forældre, en storebror/søster eller en ven med.

Hvem er vi?

Lam

Lam er ansat hos Albertslunds Boligsociale Center. Han har et kæmpe netværk i Albertslund og kender alle (sådan cirka). Han har tidligere arbejdet som håndværker, men bruger i dag sin tid på at hjælpe unge i Albertslund med at finde lærerpladser og fritidsjobs.
60 35 46 37 / lct@bo-vest.dk

Gitte

Gitte er uddanelsesvejleder fra UU-Vestegnen. Hun ved alt om uddannelser, optagelseskrav og reglerne for fritidsjobs og ungearbejde.
gitte.schutzman@albertslund.dk

Lone

Lone, der også arbejder med jobvejledning for voksne i Netværket, er god til at se folks potentiale og coache dem i den rigtige retning - også når det gælder unge.
60 66 00 66 / lka@bo-vest.dk

Laura

Laura, der også arbejder med kommunikation i Hedemarken, er en ørn til det grafiske, og hjælper med at lave skarpe og flotte ansøgninger.
23 61 14 85 /lauma@kab-bolig.dk

I forløb hos VOKS - planter med omtanke

Via jobcenteret

Vi arbejder tæt sammen med VOKS – planter med omtanke, der tilbyder forløb for aktivitets-parate jobsøgende.

For at komme i forløb skal din sagsbandler godkende forløbet.

Som frivillig

Du kan blive frivillig i VOKS, ved at kontakte Lone Kaas på 60 66 00 66  eller lka@bo-vest.dk

Billede: Benedikte, direktøren for VOKS, holder tale ved åbningsreceptionen for VOKS

Hedemarkens boligsociale medarbejdere

Hvad er boligsocialt arbejde?

Formålet med boligsocialt arbejde er at styrke de sociale dynamikker i almene boligområder og løfte den enkelte beboer via medindflydelse og deltagelse.

I Hedemarken sker det med fokus på understøttelse og opstart af frivillige aktiviteter, samt vejledningstilbud til både børn og voksne i forbindelse med uddannelse og job.

Boligsocialt arbejde i Hedemarken

AKB Hedemarken arbejder sammen med Albertslund Boligsociale Center (ABC), hvor der i perioder på 4 år af gangen arbejdes målrettet indenfor udvalgte fokusemner. Nuværende periode (Helhedsplan) varer indtil 31.12.2020, og fokusområdet i Hedemarken er “Uddannelse og Beskæftigelse”.

Vores arbejde er at hjælpe jer beboere med at få ting til at ske, så kom endeligt til os, med jeres idéer!

 

Lone Kaas

Boligsocial Koordinator
Albertslund Boligsociale Center

E-mail: lka@bo-vest.dk
Tlf: 60660060

Jeg er 53 år og mor til tre voksne børn. Jeg har arbejdet i Albertslund Boligsociale Center siden 2009. Jeg er oprindeligt uddannet fysioterapeut og har som sådan udelukkende arbejdet inden for psykiatrien.

Jeg er den entreprenante type og har således været iværksætter inden for flere brancher. Jeg har eksempelvis haft to italienske restauranter, en isbutik, udlejet vildmarksbade og haft et Bed & Breakfast.

I 2016 tog jeg uddannelsen som life- og business Coach fra Sofia Manning, så jeg nu også kan tilbyde coaching sessions i mit arbejde som boligsocial koordinator.

Jeg har stor interesse i at lokalisere og facilitere frivillige beboere i boligområderne og brænder for at udvikle alle mulige forskellige netværker blandt beboerne, da jeg tror på, at fællesskaber er det, der giver livet værdi! Indtil 2020 arbejder jeg primært med ”Uddannelse & Beskæftigelse”.

Laura von der Maase

Boligsocial – og kommunikationsmedarbejder
AKB Hedemarken

E-mail: lauma@kab-bolig.dk
Tlf: 23611485

Jeg er 33 år og mor til to børn i skolealderen. Jeg blev ansat af AKB Hedemarken i August 2019, til at arbejde med frivilligt arbejde og kommunikation i Hedemarken. Jeg har arbejdet som digital markedsføringskonsulent i FOF, og har en lille sidebeskæftigelse som selvstændig kommunikationskonsulent – hvilket mere eller mindre er sat i bero siden jeg startede i Hedemarken i August.

Jeg har en kandidat i kommunikation fra RUC, med speciale i oplevelsesdesign og organisering. Derfra har jeg erfaring med at motivere mennesker til at yde deres bedste og få de bedste oplevelser. Derudover har jeg i en årrække arbejdet frivilligt for Spillestedet Stengade på Nørrebro, både som bartender, frivillig koordinator, og koordinator for deres bar på Roskilde Festival.

Selvom min uddannelse lægger op til et job indenfor marketing, tiltaler det mig langt mere at arbejde med mennesker – vi kan løfte hinanden og sammen skabe smukke oplevelser. Og det motiverer mig mere end noget andet.

Hedehuset - Nyvej 23

Hedehuset er Hedemarkens mødested for frivillige aktiviteter – og så er det her Laura og Lone har deres kontor.

Beboerne i Hedemarken kan blandt andet finde følgende i Hedehuset:

  • Printer og kopimaskine (gratis brug)
  • Et hyggeligt lokale som du kan booke til møder med andre frivillige
  • Altid kaffe på kanden